Forsiden | Hvad er Konfirmation | Råd til konfirmanden | Konfirmationsgaver | Salmebogen| Lej en Pølsevogn | Kontakt

 

 

 

 

Hvad er konfirmationen

Konfirmation betyder, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens ja med sit ja til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom.
Konfirmation betyder bekræftelse. Som døbt skal du på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit ja til dig, og siger at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du det ja, som blev sagt på dine vegne ved dåben. Med konfirmationen er kirken med til at markere, at de børn, som blev døbt, nu er blevet til unge mennesker.

Hvem siger ja?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spøger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder. 

Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare ja og et uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes. Når du vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen og ja til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt du tror. Du siger ja til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i dit liv. Konfirmationen er din beslutning, og det er både du og Gud, som siger ja til hinanden en gang til.

I Gamle dage
For bare en generation siden, blev man regnet som voksen, når man var konfirmeret. Der blev serveret snaps og vin for konfirmanden, og på gavebordet lå der tit et cigaretetui, en lighter og en forventning om, at nu var man voksen nok til at flytte hjemmefra. Farvel til skolegang og mors frikadeller, og i stedet ud og starte sit eget liv.

Ti gode råd
1. Vælg noget tøj, der er behageligt
2. Vælg sko, du kan holde ud at gå og stå i
3. Husk at sige tak for gaverne
4. Sig ordentligt goddag og farvel til hver enkelt gæst
5. Forsøg at få talt lidt med alle
6. Snup en pause fra festlighederne ind i mellem
7. Husk at sige tak til dem, der har gjort festen mulig
8. Hvis du bruger sminke, så sørg alligevel for at se naturlig ud
9. Slap af, og vær dig selv – det er meget lettere end at tage en maske på
10. Smil og grin, nyd det – det er din dag

Tale eller sang

Dine forældre bliver sikkert stolt af dig, hvis du holder en tale eller skriver en sang. Gør det, du har mod på og lyst til. Du skal selvfølgelig også have noget på hjerte. ”Tak”, for eksempel. For festen, gaverne og selve livet måske. Vær forberedt på, at et par af gæsterne kniber en tåre. De vil være så stolte af dig.


Gode råd når du som konfirmand skal holde tale

  • Skriv det ned, du vil sige
  • Husk sig kun positive og sjove ting
  • Skriv med store bogstaver, så det er let at se, hvor du er nået til
  • Del talen ind i afsnit, så er den lettere at overskue
  • Tal langsomt
  • Træk vejret dybt
  • Kig op fra papiret, se folk i øjnene
  • Stå op, når du taler
  • Giv dig tid til at smile
  • Giv gæsterne tid til at grine
  • Hold pause hvis du bliver for nervøs
  • Øv dig foran spejlet
  • Hold ikke tale i mere end fem minutter. To minutter er også fint
  • Tænk på, at det er din familie, du står overfor. De elsker dig, som du er
  • Husk, man er kun modig, når man gør noget, man ikke tør

Køb en samlebog til konfirmanden med præget navn i.
1. Den danske salmebog
Luksussalmebog, rød, tryk på ryg/front
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 297,00
 
2. Konfirmandsalmebog hvid skind med navn i guld
Konfirmandsalmebog, hvid Lomme- og konfirmandsalmebog.
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 400,00
 
3. Konfirmandsalmebog i blåt skind med navn i guld
Konfirmandsalmebog, blå Lomme- og konfirmandsalmebog.
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 400,00
 
4. Konfirmandsalmebog i sort skind med navn i guld
Konfirmandsalmebog, sort Lomme- og konfirmandsalmebog.
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 400,00
 

 

Denne side drives af: © Festvognen FætterGuf Aps | Festvognen - 3650 Ølstykke - tlf: 29 45 45 45 | CVR-nr 14536701

www.festvognen.dk • lej-en-polsevogn.dk • Festvognen på Facebook  www.alexskaarup.dk • www.vivaldis.dk  www.rejsegilde.nu •  www.kontorhandlen.dk • www.isvognen.dk  www.thelin.dk  www.gufs-polsevogne.dk • www.lej-en-pølsevogn.dk  www.hverdagogfest.dk • www.ehlerts.dk • www.bjarnespølser.dk